Klubnyheder

Årets Leder priser uddelt 🌟

30. marts 2022, 10.04

Å𝐫𝐞𝐭𝐬 𝐥𝐞𝐝𝐞𝐫 𝐩𝐫𝐢𝐬𝐞𝐫 𝐢 𝐊𝐈𝐅 𝐇å𝐧𝐝𝐛𝐨𝐥𝐝 🌟


I mandags afholdte hoved foreningen KIF deres årlige generalforsamling. I den forbindelse havde vi mulighed for at indstille 2 personer til hhv. Årets Leder & Årets Ledertalent. Læs med ⬇️


𝐓𝐢𝐥𝐝𝐞 𝐁𝐨𝐞𝐬𝐞𝐧 - Å𝐫𝐞𝐭𝐬 𝐥𝐞𝐝𝐞𝐫𝐭𝐚𝐥𝐞𝐧𝐭🌟


Tilde har spillet håndbold hele sit liv og spiller i dag på vores U15 pige hold. Tilde og hendes familie har været meget aktive i, at vi i dag har genskabt en stor pigeafdeling. Tilde er kun 14 år men viser gang på gang, at hun har masser af leder gener. Tilde har f.eks. været med i træningen af vores KIF Kidz (Lykkeliga hold) fra holdets opstart i 2019 og er stadig en aktiv kraft i denne glade træning hver onsdag eftermiddag. Tilde er også meget aktiv når ”Svane Tribunen” skal fyldes med stemningsfulde unge KIF’ere under ligakampene, og ingen holdkammerater undgår at blive hevet med til ligakamp. Som det seneste har Tilde også taget fat i klubbens Tik Tok konto, og skaber glade historier på dette medie. Derfor er vores leder talent i KIF Håndbold Tilde ”Tik Tok” Boesen.

𝐇𝐞𝐥𝐥𝐞 𝐏𝐢𝐩𝐞𝐧𝐛𝐫𝐢𝐧𝐠 - Å𝐫𝐞𝐭𝐬 𝐥𝐞𝐝𝐞𝐫 🌟


Helle har som så mange andre startet sit engagement i KIF Håndbold som forældre. Helle har dog hele tiden taget et stort forældre ansvar. Helle har været træner og holdleder for sine børns hold, og har altid påtaget sig klub opgaver ud over det man kan forvente af en ”almindelig ” forældre. Helle har derudover taget det helt store ansvar for klubbens banko show, som for 3 gang i år har givet klubben et pænt overskud til klubkassen. Derfor, er Helle ”PIP” årets leder i KIF Håndbold.


Tak til begge for det store engagement i og for KIF Håndbold. Vi er enormt glade for at I 2, er en del af netop vores forening. Giv dem lige et kæmpe ❤👍 og en high-five når I møder dem i hallen. 

Hilsen 


KIF Håndbold

Bestyrelsen