Klubnyheder

W1siziisijiwmtkvmdqvmdivmwwzmgkyzxi5zv8ynzcynf9lsuzfbwfya2vkc2zfcmluz19syxntdxnfqmplcmdfnzi4edkwchguanbnil1d?sha=9050953d3b211320

WOW - over 4.000 tilskuere til nedrykningskamp i KIF Håndbold

12. maj 2019, 11.59

Det var ikke endnu en DM finale og ej heller endnu en Champions League kamp mod et af Europas bedste håndboldhold. Det var en kamp for overlevelse i landets bedste række. En kamp mod et hold fra 1. division uden store stjerner. 4.000 tilskuere… Det må da siges at være et signal om opbakning til Koldings kulturelle flagskib gennem 35 år. Kommer den visuelle opbakning for sent? - måske. Mødes folk ikke også på molen ved Hvidesande havn, når man kan se en fiskekutter kæmpe en hård kamp før den går ned? - jo måske. Men vi vælger dog alligevel, at se det som en kæmpe anerkendelse og opbakning. En anerkendelse af alt det holdet og klubben har gjort for byen og et signal om, at vi vil gøre alt for, at holdet redder sig i ligaen.

KIF Håndbold

KIF Håndbold, som er moderklub og dermed indehaver af den licens KIF Kolding spiller på i ligaen, ønsker mere end nogen anden, at holdet i den aktuelle modvind laver det store comeback og vinder de to næste kampe mod Tønder. Ligaholdet er vores flagskib og vores marketingskraft nummer 1.

KIF Håndbold har altid været en klub med handlekraft og initiativ. Og når tingene har krævet handling, er der blevet handlet. Klubben har altid været kendt for at tage beslutninger, der kan være svære og hårde, men som understøtter de planer, man har vedtaget og som man står ved. Det er også virkeligheden i dag.

KIF Håndbold, moderklubben, som varetager alle andre hold end ligaholdet, har en plan og arbejder ud fra den. Det har betydet, at vi i nogle sæsoner ikke har haft det sportslige niveau på vores bedste ungdomshold, som vi har haft tidligere. Til gengæld gør vi tingene på den måde vi synes er den rigtige og som understøtter de værdier og den kultur vi har besluttet at have. Det er vi samtidig sikre på er vejen tilbage til fortidens styrke.

Vi har fuld fokus på at få pigerne tilbage i klubben. I en årrække har vi kæmpet med at få pigerne til at fylde lidt mere i vores forening. Vi har masser af børn af begge køn, men i de ældre rækker har vi haft svært ved at holde på pigerne. Vi har gjort mange krumspring og mange trænere har gjort en kæmpe indsats for at holde fast i pigerne fra år til år. Nu er der taget en beslutning om, at det er det lange træk der tæller. Forud for denne sæson blev 2. divisionsholdet trukket, og nu startes der forfra med fokus på fællesskab og ansvar. Pigerne har taget virkelig godt i mod det og vi glæder os til arbejdet hen over sommeren og frem mod den nye sæson.

Det samme har i princippet været gældende for drengesiden. Her har hovedudfordringen dog været lidt anderledes. Vi har i mange år oplevet at drengene har efterlyst ”hvem er træner”, ”hvem er på holdet”, ”hvilke spillere kommer”. Nu bliver svaret ”Hvis du ønsker at spiller i KIF Håndbold, så kan du være sikker på at du får det vi lover. Vi lover ikke et DM hold eller en DM træner. Vi lover en træning, der understøtter dit niveau og så lover vi dig en klub, hvor der har fokus på fællesskab og sportslig kompetence. Til gengæld forlanger vi også at du og din familie deltager aktivt i foreningen. ” Ja, måske ikke rumfarts teknologi, men forskellen er at vi efterlever det.

Vi har taget et aktiv valg for, hvordan vi igen kommer til have et miljø, hvor de bedste spillere trives. Vi samler ikke blot de bedste spillere på et hold, vi udvikler dem, og så er andre selvfølgelig velkomne. Vi tror på at en kombination af dygtige sportslige trænere sammen med kompetence personer med viden om skadesforebyggende træning, styrketræning, behandling af skader tillagt de resurser vi har adgang til gennem Kolding Elites setup på tværs af alle idrætter, har den pakke, der kan skabe de nye ligaspillere og måske landsholdsspillere. Vi tror ikke på at tingene skal dyrkes i de enkelte grupper, men på tværs af grupperne i hele klubben.

På drengesiden er planen lagt. Vi har to gode ældste grupper, U19 og U17. Arbejdet med dem kommer til at resultere I at vi igen om 2-3 år har unge senior spillere i klubben. Der er flere gode spillere og de kan godt komme til at spille i fine rækker, men vigtigst med disse drenge er at de VIL spille i KIF og vil give til KIF. Vi har samlet en gruppe af trænere, der ud over de sportslige kompetencer og har tilvalgt KIF ud fra det projekt vi har tegnet over de næste år. Hvordan denne fremtid bliver, præges selvfølgelig af denne artikels afslutning.

Under disse grupper er to meget talentfulde grupper U15 og U13. Ledet af tidligere ligaassistent træner i KIF Vejen Bjørn Agerup (U15) og tidligere ligaspiller i KIF Kolding Morten Oldrup (U13), er det sportslige helt på plads og med både mange spillere og mange talentfulde spillere, bliver det helt vanvittig spændende at følge dem de næste 6- 8 år.

Er det så hele klubben. Nej, selvfølgelig er det ikke det, men formålet med artiklen her, var ikke at gennemgå alle vores hold. Der er håndbold for alle i KIF. De ældste, tidligere ligaprofiler i HP Munk Andersen, Otto Mertz, Rikke Schmidt og Camilla Carstens, til de mindst 3-4 årige, der starter med håndbold lørdag morgen til vores dejlige KIF Kidz, som er holdet for børn med særlige behov. Jo, KIF Håndbold er for alle, og vi glæder os til på vores store fælles forældremøde den 22. maj at fortælle om vores status og planer.

Uanset hvordan det går KIF Kolding de næste dage, så er KIF Håndbold her også i fremtiden. Og uanset hvor udgangspunktet bliver så kommer KIF Håndbold også tilbage.

Det vi gerne vil sige med tydelig ord er, at uanset hvordan det går på tirsdag i Tønder og evt. på fredag igen i Kolding, så vil vi fortsat være aktive medspillere i fremtiden. Uanset om det hedder håndboldliga, 1. division, 2. division eller 3. division, så vil vi sidde med ved bordet i en snak om fremtiden. Vi opfordrer derfor til, uanset hvad de sportslige resultater bliver, at den nuværende ledelse i KIF Kolding, Kolding Kommune med borgmester Jørn Pedersen i spidsen, ledelsen i Sydbank Arena og de største sponsorer sætter sig ned, gerne sammen med os, og tager en beslutning om hvordan fremtiden skal være, og så følger vi den plan. Det giver de bedste resultater. Det er svært og hårdt, men det belønner sig. Det ved vi. Det vi også ved er, at vi sammen kommer længst.

I håb om det bedste for alle.

KIF Håndbold

Klubnyheder
W1siziisijiwmtkvmdqvmdkvm2ply2puc241ml8ynzcynf9lsuzfbwfya2vkc2zfcmluz19syxntdxnfqmplcmdfqxbwxze2mhg2mdbwec5qcgcixv0?sha=752d751c82074fcc