Klubnyheder

Den sidste bus er kørt….

5. april 2018, 10.55

Tak for en fantastisk påske i helt unikt selskab. Den sidste skole er lukket og den sidste bus er sendt hjem fyldt med glade, men trætte trænere og spillere. Hallen er ryddet op efter sejrs- ceremonien i går og stævnekontoret er gjort rent. Det giver tid til at sige tak og reflektere over Kolding Cup 2018 samt at se frem mod Kolding Cup 2019.

 

Først vil vi sige tak til alle jer; trænere, forældre, spillere, søskende, bedsteforældre og øvrige frivillige, der har gjort det muligt endnu en gang at afholde Kolding Cup. I vores færden rundt på skoler og i haller på alle tidspunkter af døgnet er vi blevet mødt med smil og begejstring. Vi har mødt ledere og spillere fra mange af vores gæster, som roser stævnet og ønsker at komme tilbage. Den glæde og begejstring kan kun opnås ved at, I alle har ydet en enorm indsats og ageret som KIF’ere. Og det skal vi sammen være stolte af. For KIF Håndbold er noget helt unikt. Vi bryster os af at have Danmarks bedste frivillige og det har I understreget igen i denne påske. Tak for det.

 

Men Kolding Cup er ikke kun et spørgsmål om klubfølelse. Det er også et spørgsmål om økonomi. Kolding Cup bidrager med ca. Kr. 400.000,00 til vores klub. Til Kolding Cup i år deltog ca. 130 spiller det betyder, at hver spiller har ”indtjent” ca. kr. 3.000,00 til klubkassen. Og med gennemsnit 3 vagter pr. deltager har Jeres vagt altså bidraget med ca. Kr. 1.000,00 til klubkassen. Det gør en kæmpe forskel og ikke mindst er det med til at vi kan give vores medlemmer nogle unikke forhold og muligheder.

 

Selvom vi har gjort det bedste vi kan, er vi selvfølgelig også opmærksomme på, at vi kan blive bedre. Vi håber derfor, at I vil komme med ris og ros, samt forslag til tiltag, der vil kunne forbedre oplevelsen, både for vores gæster og for Jer som frivillige. Send venligst Jeres input til: mike.thanning@outlook.dk. Så kan vi allerede nu begynde, at planlægge Kolding Cup 2019. På forhånd mange tak for Jeres input.

 

I vores møde med Jer frivillige har vi mødt stor entusiasme, engagement og gode ideer. Sidder nogle af jer med lyst til at være en del af styregruppen. Det kan være medansvarlig for planlægning af vagter, bespisning, åbningsceremoni mm., så hører vi meget gerne fra Jer. Jo flere vi er til at løfte opgaverne, jo lettere bliver de.

 

Med endnu en stor tak for en uforglemmelig påske I Jeres selskab og på gensyn i hallen.

 

Mange sportslige hilsener

 

Kolding Cup Styregruppen.